1 til 9 af 9

pr. side

1 til 9 af 9

pr. side

Danske Gubi

Gubi er et dansk designfirma, som blev grundlagt i 1967 af ægteparret Bjarke ”Gubi” og Lisbeth Olsen. Da de startede firmaet, solgte de først boliginventar som plaider og sofaer og senere Bjarkes egne møbler. Da sønnerne, Jacob og Sebastian Gubi, kom til virksomheden i 00’erne leverede de kontormøbler og eksperimenterede også med mode – de var endda de første til at forhandle Prada og Helmut Lang i Danmark. Deres kollektion består i dag både af møbler af danske og internationale designere, men også af design, de selv har erhvervet sig rettighederne over.

Gubi: et progressivt design

Firmaet er i dag særdeles anerkendt– både nationalt og internationalt. Den populære Gubi-stol står endda i en permanent samling på Museum of Modern Art i New York – det kan vi som danskere være stolte af. Deres base er i København, men de har en konstant søgen efter oversete ikoner i indland og udland – både fra fortiden og nutiden. De to brødre bliver drevet af deres nysgerrighed, intuition og mod inden for kunst og design. De har en lyst til at tage chancer for at udvikle og udfordre sig selv og designverdenen.

Fortid, nutid og fremtid

Deres inspiration fra både fortid og nutid skaber et interessant og originalt design. De er vilde med enkle former, originale materialer og nytænkende teknikker, hvilket skaber en æstetisk, progressiv og anderledes stil. Hos Stylepaste har vi en forkærlighed for et stilrent og klassisk look – her passer Gubi perfekt ind i vores rammer. Vi har forskellige designs herfra bl.a. det efterspurgte runde, læderspejl af Jacques Adnet eller den sjove Matégot-knagerække. Hvis du vil se nærmere på vores Gubiprodukter, er du velkommen i vores butik med møbler og home accessories i Aarhus.

Originalitet og identitet fra Gubi

Ifølge os skal man holde øje med dette designfirma i fremtiden. De ynder at mikse spændende designs fra forskellige tider, og de er i konstant udvikling og fornyelse. Især fra hele det 20. århundrede finder de inspiration, og de formår at give det nyt liv med flere farver og ny power. Brødrene søger hele tiden efter oversete og originale designere, som de kan give velfortjent opmærksomhed. Med et produkt fra Gubi får du et originalt og spændende design, som ikke blot er med på den nyeste mode, men som har identitet og æstetik i sig. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter.

Back to top